Reparation af stråtag

Viskum's Tækkefirma ApS

Alt i renovering og reparation af stråtag

Leder du efter et firma, som tilbyder reparation af stråtag? Hos Viskum’s Tækkefirma tilbyder vi renovering og reparation af stråtag på hele Fyn og i Trekantsområdet. Vi har løst mange forskellige slags reparationer af stråtag gennem vores 11 år i branchen. Uanset årsagen til dit behov for renovering eller reparation, står vi klar til at hjælpe dig.

Reparation af stråtag – Rygning og afpudsning af mos

Noget af det, som vi oftest tager ud og laver for vores kunder, når det kommer til reparation af stråtag, er rygninger og afpudsning af mos. Rygninger er vigtige for et stråtag, da det skal beskytte den øverste del af taget. Vi anbefaler at få foretaget en rygning ca. hvert 5. år.

Se det smukke hus på billedet, som trængte til en kærlig hånd i form af en ny rygning og afpudsning af mos. Efter renoveringen kan taget nu få luft og tørre op igen, hvilket er med til at forlænge dets levetid.

Tækning i etaper

Måske har fugle ødelagt et område af dit stråtag, eller der kan være kommet et hul fra en mår, som kræver, at et stykke af taget skal erstattes. Det er intet problem for os. En fordel ved stråtag er, at det kan tækkes i etaper, en side eller et stykke ad gangen – og det har vi stor ekspertise indenfor.

Kontakt os gerne, hvis du har brug for reparation af stråtag på Fyn eller i Trekantsområdet. Har du yderligere spørgsmål eller vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig så ring på 28 55 06 88 eller send en mail til viskumstaekkefirma@hotmail.com.

Før algebehandling af stråtagHus ses efter algebehandling af stråtag
Tækkemand på FynTækkemand på Fyn